Fondsstøtte og andre private tilskud

En del private fonde yder evt. økonomisk støtte til byggearbejder på fredede eller bevaringsværdige huse. Da fondene har forskellige fundatser, er det også forskelligt, hvor meget man kan opnå i støtte og ikke mindst, hvilke kriterier, man skal opfylde.

Fondsstøtte er som hovedregel skattefri, hvis man enten har modtaget eller kunne have modtaget offentligt tilskud i forbindelse med bygningsforbedringer på den fredede eller bevaringsværdige ejendom. Har man ikke modtaget offentligt tilskud, skal man som ejer via Kulturstyrelsen eller kommunen indhente en skriftlig udtalelse, der kan sandsynliggøre et sådant offentligt tilskud.

Hvis der ikke kunne være ydet et offentligt tilskud til bygningsarbejdet, vil den private fondsstøtte være skattepligtig for ejeren/modtageren.

En oversigt over fonde og uddybende skatteregler kan ses på www.byfo.dk.

Se eksempel på ansøgning om fondsstøtte under ansøgninger