Husets status - fredet eller bevaringsværdigt?

Et fredet eller bevaringsværdigt hus adskiller sig fra et almindeligt hus ved at have nogle helt specielle historiske og arkitektoniske værdier. Hvis man er ejer af et bevaringsværdigt hus, skal man allerførst undersøge, hvilken bevaringsgrad, der gælder for ens hus.

Et fredet hus har helt særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter, der er af national betydning for kulturarven og landets historie. En fredet bygning er beskyttet af fredningslovgivningen, der både gælder for husets udvendige og indvendige værdier. Fredningslovgivningen administreres af staten ved Kulturstyrelsen.

Et bevaringsværdigt hus har de samme kvaliteter mht. arkitektur, byggeskik og kulturværdier, men på et mere lokalt plan. Husets status som bevaringsværdigt dækker kun bygningens ydre. Det er kommunen, der administrerer reglerne for de bevaringsværdige huse.
Se mere på Foreningen Bevaringsværdige Bygningers hjemmeside www.bev.dk

Kan bevaringsværdien ændres?

Bevaringsværdierne administreres af kommunen, og det er kommunens opgave at opdatere og revurdere de bevaringsværdige bygninger. Det kan naturligvis ske fremadrettet, når kommunen behandler ansøgninger og anmeldelser. Man kan også som ejer selv gøre kommunen opmærksom på evt. forbedringer, der har højnet husets status.

Et bevaringsværdigt hus med en lavere karakter kan evt. rykke flere karakterer op til fx 3 ved den rigtige istandsættelse eller tilbageføring til den oprindelige arkitektur. Det gælder især, hvis man har ændret eller tilbageført de vigtigste bygningsdele som tag, facade, vinduer og døre. Dette har selvfølgelig rent æstetisk betydning for omgivelserne, men forhåbentlig også økonomisk betydning ved, at husets værdi øges.

Der kan være tilfælde, hvor der ikke er en lokalplan, eller man ikke skal ansøge om tilladelse til fx nye vinduer. Måske har ejeren samvittighedsfuldt istandsat sit hus på smukkeste vis eller tilbageført det til en oprindelig arkitektur. I et sådant tilfælde kan man altid indsende et foto af forholdene før og efter og bede kommunen om at revurdere huset.

Bevaringsværdiens karakter kan naturligvis også rykke nedad, hvis man som ejer ikke overholder lokalplanens bestemmelser og fx udskifter det oprindelige røde tegltag med et sortglaseret tegltag i stedet – hvis man da ikke bliver tvunget til at lave det om!

 

Der fortælles i videoen om, hvad man skal være opmærksom på, når man vil vedligeholde sin bygning. © Kulturstyrelsen.

HVOR MANGE FREDEDE OG BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER?

Der er godt 9.000 fredede bygninger (fordelt på knap 4.000 ejendomme) og ca. 375.000 bevaringsværdige bygninger i Danmark (dog er kun 150.000 bygninger foreløbigt registreret).

De bevaringsværdige bygninger er opdelt på en skala fra 1 (højest) til 9 (lavest).

Karaktererne 1-3 regnes for høj værdi
Karaktererne 4-6 for middel værdi og
Karaktererne 7-9 for lav værdi.

I praksis anerkender de fleste kommuner alle de bygninger, der ligger i de øverste fire grader, 1 til 4, som bevaringsværdige i lovens forstand.